I enkelte situationer kan en dørtrinsløsning fravige standarden i forhold til alment brugte løsninger. Der kan være tale om specielle bygningskonstruktioner, ældre bygninger og naturligvis brugerens tilstand.
Eksempler på specialløsning i vindfang.
En entré med et lukket vindfang - kan skabe problemer, specielt hvis der er tale om en svag bruger i kørestol. Det kan være besværligt dels at vende kørestolen da pladsen er trang, og dels kan det være svært for brugeren at få "fart" nok på op ad rampen, da der ikke kan tages "tilløb".
Som illustrationen viser, er der ikke meget plads at vende kørestolen på, hvilket samtidig bevirker at rampen kommer til at virke stejl for brugeren.
En svag bruger vil altså være afhængig af en hjælper eller et familiemedlem, hvis vedkommende skal udenfor.
Hvis hele gulvarealet hæves i vindfanget, er situationen derimod en anden. Den første del af rampen kan frit forceres, da der nu ikke er pladsproblemer.
Samtidig er brugeren blevet hævet i niveau, hvilket betyder at selve dørtrinsrampen ved hoveddøren ikke bliver så høj. Dette er en klar fordel, når dørtrinsrampen skal forceres.
Eksempel på niveauforskelle mellem rum.
I gamle huse og ejendomme, er der tit og ofte niveauforskelle imellem de forskellige rum. Hvis pladsen ikke tillader en større rampe på den side, hvor den største niveauforskel er, vælges ofte at fjerne dørtrinnet helt.
Det er specielt i disse tilfælde, man skal være opmærksom på den rigtige løsning. Nedenstående er vist den forkerte fremgangsmåde. Dørtrinnet fjernes og der konstrueres en rampe mellem de 2 niveauer. Dette kan umiddelbart virke fornuftigt, men problemet opstår, når døren skal lukkes. Der vil nu være "luft" mellem rampen og døren, hvilket kan bevirke at kold luft kan "trække" ind under døren.
Den rigtige løsning er istedet at "forlænge" højden på det øverste niveau, således at døren slutter tæt med reposen. Rampen laves i forlængelse af det nye repos, og bliver således noget lavere og mindre pladskrævende, end hvis man havde beholdt det oprindelige dørtrin.











